Login

Arrangementer 2022

I årets første halvdel  af 2022 afholder Foreningen Skamstrup og Omegn

Følgende arrangementer

 

  2. fredag i hver måned kl. 18.30

  Fredagscafé

  Fredagscaféen byder igen velkommen til hyggeligt samvær. Vi sælger diverse drikkevarer
  og lidt til ganen. Alle er velkomne

   Torsdag den 17. marts kl. 19-21 i forsamlingshuset

  Foredrag om FN's Verdensmål

  Foredrag om FN's Verdensmål. Vi har alle et ansvar, særligt i denne tid, for at opnå
  målene. Tilmelding nødvendig. Det sker på flyer, Hent den her.

   

  Fredag den 25. marts kl. 17.30 i forsamlingshuset

  Fællesspisning

  Opstarten har været langsom efter corona-tiden, men det er superhyggeligt, så prøv
  at deltage. Bring egen mad og drikke. Legeudstyr til børn kan igen frit anvendes

   
Lørdag den 26. marts kl. 9 -13 forskellige steder i byen

Fælles arbejdsdag

Vi shiner både møllen og forsamlingshuset op ved fælles kræfter. Det bliver hyggeligt og sjovt, at mødes med andre og gøre en fælles indsats.

Kom glad og vær med. Se dagens program her

     

Torsdag den 31. marts kl. 19.00 i forsamlingshuset

Afholder Foreningen Skamstrup og Omegns ordinær generalforsamling

Der er formandsvalg, valg til bestyrelsen og suppleanter samt forslag til vedtægts-ændringer. I den vedhæftede fil: "Generalforsamling" kan du læse indkaldelse, årsberetning, forslag til vedtægtsændringer og årsregnskabet. her.

 Umiddelbart efter generalforsamlingen ( ca. kl. 20.00 )
 afholdes 
 Foreningen Skamstrup og Omegns årsmøde

 Vi håber, at du/I vil være med til at drøfte:

  • Hvilke er de fysiske, sociale og kulturelle tiltag foreningen har tilvejebragt i de forløbne år?
  • Hvordan har de bidraget til fællesskabet og hvordan kan fællesskabet styrkes endnu mere gennem projektet "Skamstrup Landsbyfællesskab"?
  • Skamstrupområdets største ressource er naturen. Hvad skal der til for at flest mulige kan få adgang til denne ressource?
  • Hvordan kan vi bibeholde og vedligeholde de fysiske installationer, så de også fremover opfylder beboernes ønsker og behov?
   
 Lørdag d. 2. april kl. 10.00 - 14.00

   Loppemarked i Loppestalden

  Hen over vinteren, er der indsamlet en masse spændende ting, så der er muligheder for
  at gøre gode handler.

  Efter denne dato vil loppestalden holde åben hver onsdag kl. 1830 - 20.30

     Søndag d. 3. april kl. 10-11 

  Affaldsindsamling

  fra forhaven til Kraka/De Gamles Hjem, Skamstrupvej 25

  Kom igen og ryd op i grøfter og natur i og omkring Skamstrup i forbindelse med
  Danmarks Naturfredningsforenings årlige, landsdækkende affaldsindsamling.
  På grund af det gode fremmøde sidste år må deltagere gerne medbringe cykel eller bil.
  Så dækker vi denne gang et større område.

  Vi samles til afslutning, kaffe og kage kl. 11. Børn som gamle er velkomne til at blive og
  nyde selskabet. 

  Tilmelding til Mark Seth senest torsdag d. 31. marts på 29 92 63 39 eller
   e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

  Torsdag den 14. april kl. 13.00­ – 21.00 i forsamlingshuset

  Oktoberfest i april!! - i forsamlingshuset

  Der holdes et brag af en "oktoberfest" med alt hvad der hører til en sådan tysk inspireret
  fest. Der er stadig billetter til salg. Se og hent hele programmet på flyer, i linket
  herunder og bestil din billet hos Tine.  Link

 

  Mandag den 18. april kl. 9.00 (2. påske dag)  

  Luk lyset ind !

  Her ved forårstid står hele Skamstrup by sammen om at lukke lyset ind.
  Læs mere om dette arrangement her Link

 

Mandag den 18. april kl. 9.00 (2. påske dag)  

  Fællesspisning

Kom og spis sammen med andre lokale. Det er et afslappet arrangement, og du behøver ikke stryge skjorten. Bring egen mad og drikke. Forsamlingshuset har service, der kan lånes, men man skal selv vaske det op. Legeudstyr til børn kan igen frit anvendes.

 

 Søndag d. 21. maj kl 9.00-13.00

 Arbejdsdag

Vi shiner både møllen og forsamlingshuset op ved fælles kræfter. Det bliver hyggeligt og sjovt, at mødes med andre og gøre en fælles indsats. Vi starter med snak og morgenmad i forsamlingshuset.

 Kom glad og vær med. Læs mere her.

 

 

Søndag d. 19. juni kl 11-16

Dansk mølledag

Møllen slår dørene op og vingerne ud. Kom og se, hvordan maskinrummet i den ser ud, og hvis vinden er til det, vil den også være i drift. Der kan købes vådt og tørt til ganen. Læs mere her.

   

Søndag d. 19. juni kl 13-16

Åbning af Landsbyskolen

Efter en meget lang corona-pause slår Skamstrups eget lokalmuseum igen dørene op med spændede foredrag om egnen og dens fortid. Der vil også være åbent de efterfølgende søndage. Læs mere her.

 

 

Tirsdag d. 21. juni kl 19.30

Møllens generalforsamling

Der mangler nye kræfter til drift og vedligehold, hvis møllen skal bestå. Hvad enten det er lidt eller meget tid, du kan undvære, vil det være fantastisk for bevarelsen af byens vartegn. Du binder dig ikke til noget ved at møde op og høre om lauget, og hvad der mangler hænder til. Læs mere her.

 

 

Torsdag d. 23. juni

Sankt Hans

Program:

Kl. 16.30 Afvikling af Skamstrupmesterskaberne i sportslig udfoldelse for børn og barnlige sjæle. Mesterskaberne finder sted ved loppestalden.

Kl. 17.30 Grillmiddagen begynder i forsamlingshuset. Ønsker man at deltage i spisningen er tilmelding nødvendig til Irerne eller Frederik Eriksen 24676072 eller 24415951. Pris for voksenmenu kr. 150,00 og børnemenu kr. 30,00.

Kl. 20.30 Bål og båltale på ”Knøsen” hos Mira og Casper ved Ellen Lundsgaard.

Læs mere her.

 

 

   

Hver søndag i juli kl. 13-16

Åbning af Landsbyskolen

Spændende arrangementer igennem hele juli, hvor du kan blive klogere på Skamstrups fortid, nutid og fremtid samt få underholdt både børn og voksne.

Se hele programmet her.

 

Fredag den 29. juli kl. 17:30

Fællesspisning

Kom og spis sammen med andre lokale. Det er et afslappet arrangement, og du behøver ikke stryge skjorten. Bring egen mad og drikke. Forsamlingshuset har service, der kan lånes, men man skal selv vaske det op. Legeudstyr til børn kan igen frit anvendes.

 

Lørdag den 19. september kl. 17:30

Høstfest

Billetsalg efter først-til-mølle-princippet. Dørene åbnes kl. 16. Læs mere her.